Profil
Velkommen
Jeg er født og opvokset i Island, men har boet i Danmark det meste af mit voksne liv, med udstillinger siden 1985. Jeg har værksted og galleri sammen med min mand på Mols, hvor vi bor tæt ved vandet og nationalpark Mols Bjerge.
Islands storslåede natur, farverigdom og kontraster er en stor inspirationskilde for mig, og har haft kraftig indflydelse på mine forskelligartede arbejdsområder indenfor kunst, ikke mindst i farvekompositioner. Inspirationen henter jeg foruden i naturen af og til i de islandske sagaer og folkesagn. Klassisk musik har altid været en vigtig del af mit liv og tillige en inspiration og kærkommen tilstedeværelse i arbejdsprocesserne.
Mit virke som billedkunstner omfatter foruden oliemaleri og glas også mixed media, dvs. blandede medier som tør- og oliepastel, akryl, akvarel, blæk, eventuelt i forskellige trykmetoder, samt diverse fysiske materialer. Jeg arbejder med glas, metal og vulkansk aske i glascollager, foruden f.eks. zink og hør i damaskvævning.
